Pressekontakt


Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Schweiz

DA Public Relations Ltd
Karolina Davison

Axalta Præsenterer sin 2017- kollektion Color_gen Collection til europæiske bilproducenter


Basel, Schweiz – 7 september, 2017 – Axalta Coating Systems (NYSE: AXTA), en førende global leverandør af våd- og pulverlakker, har afsløret sin 2017-kollektion af farver til biler, Color_gen, for de europæiske bilproducenter (OEM’er).Color_gen, som først blev lanceret i Kina på Axaltas 2017 Color Show i Chongqing og Shanghai i marts, giver lette køretøjs-OEM'er et indblik i de globale farvetrends, som vil dominere markedet i modelåret 2020/2021. Kollektionen er designet til at hjælpe bilproducenterne med at forstå forskellige generationer af bilisters farvevalg, og samler disse præferencer i tre forskellige demografier: GENNext, GENHere&Now og GENLux.

Showet Color_gen supplerer Axaltas to andre årlige farveinitiativer, der er designet specielt til bilproducenter - Automotive Color Popularity Report, nu i syvende årti og virksomhedens Automotive Color of the Year, som i 2017 er Gallant Gray. Kombinationen af disse tre ressourcer giver OEM'er et værdifuldt overblik over kundernes farvevalg i det foregående år, de seneste trendfarver og et indblik i, hvad der driver bilkøbernes farvevalg i fremtiden.

"Mens Axaltas forskellige omfattende initiativer om farveindsigt følger globale farveudviklingstendenser, vurderer Color_gen-konceptet de forskellige målgrupper af bilkøberes adfærd og smag. Hver generation udsættes for forskellige påvirkninger, så deres livsstil, ønsker og valg varierer," forklarer Elke Dirks, Axalta's Color Designer for Automotive OEM Coatings i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Det aktuelle Color_gen-show har analyseret tre primære målgrupper for bilproducenterne, så de bedre forstår købsbeslutninger, der er relateret til bilstil, -mærke og -farve.

Gruppen GENNext består af 16 til 35-årige, der forventes at tegne sig for mere end 50% af den erhvervsaktive befolkning i 2020. Denne generation vil sandsynligvis opfatte biler som livsstilsobjekter. De farver, man forudsiger vil appellere til den individuelle smag inden for denne demografiske gruppe, går fra keramik-agtige, ensfarvede pasteller til afdæmpede, naturligt udseende farver, som fx oliven og røggrøn eller terrakotta samt lyse farver til praktiske, funktionelle køretøjer.

Segmentet GENHere&Now omfatter forbrugere i alderen mellem 36 og 55 år. De fører travle liv, er på toppen af deres karriere og stræber efter at opretholde en balance mellem arbejde og privatliv. Det visionære show Color_gen præsenterer intense mellemtoner til travle familier, usædvanlige, moderne metalfarver sporty singler og en raffineret palette af kromatiske farver, som grå, sort, sølv og effekt-hvid til "dobbelt indkomst - ingen børn"-par.

GENLux fokuserer på dem over 55, den vigtigste gruppe af bilkøbere. De nyder generelt den luksus at have lidt mere tid og penge, og fokuserer på kvalitet. Førsteklasses effektfarver, glasflager og ensfarvede metalliske varianter af klassiske farver, som bordeaux samt variationer af British Racing Green, er blandt de farver, der sandsynligvis vil appellere til denne gruppe.

Dirks tilføjer, "Axaltas årlige farveinitiativer - som Color_gen-showet, trendkortlægningen og popularitetsforudsigelserne - er til stor gavn for bilproducenter, der er interesserede i at bruge denne indsigt til at innovere. Derudover, stoler de på Axaltas mere end 150 års ekspertise, samt Axalta's internationale team af designere, der hjælper dem med at holde sig foran konkurrenterne på markedet."

Axalta etablerede den første farverådgivningsgruppe for 90 år siden, for at skabe farver specielt til biler. Siden da, har Axalta været engageret i innovativ farveteknologi, og fortsætter med at bygge videre på sin tradition om at give kunderne en pålidelig indsigt i forbrugernes farvetrends. Axalta tilbyder også bilproducenterne og reparationsspecialister en af de mest omfattende farvedatabaser i verden, der består af mere end fire millioner farver, samt systemer til lakering af biler i høj kvalitet.

Se mere om Axalta på www.axalta.com

Om Axalta Coating Systems

Axalta er en førende global virksomhed, der udelukkende fokuserer på lakker og at give kunder innovative, farverige, smukke og bæredygtige løsninger. Lige fra mindre OEM-køretøjer, erhvervskøretøjer og reparationslakeringer til elektriske motorer, bygninger og rørledninger, er vores lakker designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten, og at få de materialer, vi dækker, til at holde længere. Takket være mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien, fortsætter de 13.600 mennesker i Axalta med at finde nye måder at servicere vores mere end 100.000 kunder i 130 lande bedre og bedre på hver eneste dag med de fineste lakker, påføringsystemer og teknologier. Få mere at vide på axalta.com og følg os @Axalta på Twitter og på LinkedIn.