Contact


Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Schweiz

Indaba
Nina Bressler

Axalta Coating Systems beskytter facaden på Turkmenistans nye lufthavn

Alesta SD pulverlakker giver ekstrem god beskyttelse mod hårdt vejr


Basel, Schweiz – 4. april 2017 - Axalta Coating Systems (NYSE: AXTA), en af verdens førende producenter af våd- og pulverlakker, har leveret sin Alesta® SD (Super Durable) serie, som består af ekstremt slidstærke pulverlakker, til facaden på Centralasiens største lufthavn, den nye Ashgabat International Airport. Alesta SD er specifikt udviklet til at give forbedret stabilitet af farve og glans, hvilket gør den ideel til kommercielle byggeprojekter som dette samt til topklasse boligprojekter.

Ashgabat International Airport, et af Turkmenistans mest prestigefyldte infrastrukturprojekter, krævede en facadebelægning, der ville være ekstremt modstandsdygtig over for nedbrydning fra vejrliget og langvarigt ville fastholde glans og farve.

Willi Müsgen, administrerende direktør i virksomheden Köln-Color i Köln, Tyskland, der stod for lakeringen af lufthavnens 32.000 m2 falkeformede facade, forklarer: "Da producenten af metallet ønskede RAL 9016 HFW Matt Traffic White til den enorme konstruktion, valgte vi Axaltas Alesta SD Matt RAL 9016, fordi vi vidste, at den ville opfylde alle kravene. Vi arbejder rigtigt ofte med Alesta SD pulverlakker, så vi ved, hvordan produktet fungerer."

Köln-Color modtog facadens dele mellem oktober 2015 og juni 2016 fra den internationale facadespecialist Christian Pohl GmbH, som også har hjemme i Köln, Tyskland. Når de var blevet lakeret med Alesta SD, blev panelerne af 3 mm aluminium sendt videre til montering i Ashgabat i sektioner.

Olaf Duisberg, Key Account Manager for arkitektoniske pulverlakker for Axalta i Tyskland, tilføjer: "Vi er glade for igen at have arbejdet sammen med Christian Pohl og Köln-Color om at realisere arkitektens vision for dette fantastiske projekt. Vores Alesta SD serie er designet til bygninger, der er udsat for direkte sollys, da den er ekstremt resistent overfor vejrliget. Derfor var den også et ideelt valg for Ashgabat International Airport, da den vil bidrage til at fastholde lufthavnens flotte udseende i mange år fremover."

Thorsten Evenkamp, Vice President og salgchef for Christian Pohl GmbH, siger: "Det var et meget vigtigt projekt for os. Vi måtte sikre os, at alle aspekter af facadens fremstilling mødte de krævende standarder og blev udført efter den højeste standard. Vi har også arbejdet tæt sammen med Axalta i en årrække, og var glade for at vide, at vores arbejde ville blive beskyttet af, og se endnu bedre ud med Alesta SD pulverlak."

Det internationale lufthavnsprojekt, som værdiansættes til ca. 2,3 milliarder dollar, omfatter 30 bygninger på et 350.000 m2 område lige uden for hovedstaden Ashgabat. Det omfatter blandt andet to passagerterminaler, som vil være i stand til at betjene mere end 17 millioner passagerer, og håndtere mere end 200.000 tons gods årligt.

Betegnelsen SD står for Super Durable - og er et af tre velkendte holdbarhedsniveauer i pulverlak-industrien: Alesta AP, som er en serie af arkitektoniske polyesterbaserede pulverlakker, som er egnede til boligbyggerier eller mindre projekter i normale klimaforhold. Alesta SD pulverlakker, der giver en højere farve- og glansstabilitet, og er ideel til boliger og erhvervsbygninger i topklassen. Og endelig, er Alesta UD en ultra holdbar pulvermaling designet til prestigebyggerier eller regioner med høje niveauer af UV-stråling.

Se mere information om Axaltas pulverlakker på www.powder.axaltacs.com.

Om Axalta Coating Systems

Axalta er en førende global virksomhed, der udelukkende fokuserer på lakker og at give kunder innovative, farverige, smukke og bæredygtige løsninger. Lige fra mindre OEM-køretøjer, erhvervskøretøjer og reparationslakeringer til elektriske motorer, bygninger og rørledninger, er vores lakker designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten, og at få de materialer, vi dækker, til at holde længere. Takket være mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien fortsætter de cirka 12.800 ansatte i Axalta med at finde nye måder at servicere vores mere end 100.000 kunder i 130 lande bedre og bedre hver eneste dag med de fineste lakker, påføringssystemer og teknologier. Få mere at vide på axalta.com og følg os @Axalta på Twitter og på LinkedIn.