Pressekontakt


Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Schweiz

DA Public Relations Ltd
Karolina Davison

Alesta AP fra Axalta Coating Systems er udvalgt til det prestigefyldte franske projekt La Marseillaise


Montbrison, Frankrig –  16 oktober, 2017: Axalta Coating systems (NYSE: AXTA), en af verdens førende producenter af våd- og pulverlakker, er udvalgt til at levere pulverlakken Alesta® AP Architectural Polyester til et af Europas største byplanlægningsprojekter – La Marseillaise – hvis færdiggørelse er planlagt til midten af 2018. 

Bygningen i Marseille, Frankrig, bliver 135 meter høj med 31 etager og 35.000 m2 kontorlokaler samt kapacitet til at huse 2.500 mennesker. Når den er færdig, rummer La Marseillaise ca. 18.800m3 beton og 16.000 m2 lakeret facade med aluminiumsprofiler samt 3.800 solskjold af ultra-højtydende fiber-forstærket beton (UHPC). Farven på de eksterne facader varierer med bygningens højde - fra rød okker til hvide skyer - hvilket øger dens lyseffekt. Projektet er udviklet af ejendomsudvikleren Constructa og arkitektfirmaet Ateliers Jean Nouvel.

Ouest Alu, en veletableret fransk virksomhed, der designer og fremstiller facader, fik til opgave at løse dette prestigefyldte projekt. I begyndelsen af 2015 kontaktede Ouest Alu Axalta og bad os om at udvikle en række skræddersyede farver i Alesta AP mat finish. I alt blev der specificeret, fremstillet og leveret 15 unikke produkter. 

"Vi bruger regelmæssigt Axaltas produkter i vores byggeprojekter, især når de omfatter meget tekniske eller særlige kvalitetskrav. Teamet hos Axalta lyttede til vores behov og forstod arkitektens krav perfekt. Det blev en længerevarende proces, der betød vi måtte udvikle 27 nye farver, før arkitekten valgte de endelige produkter. Axaltas teamets tilgængelighed og lydhørhed er utroligt vigtig for os og har medført et godt resultat," siger Christian Chevrel, salgschef for Ouest Alu.

Axalta tilbyder et komplet sortiment af miljømæssigt ansvarlige, arkitektoniske pulverlakeringsprodukter under varemærket Alesta AP, som alle er sammensat specielt til brug på aluminium, stål og galvaniseret stål. Hele serien har fremragende mekaniske og vejrbestandige egenskaber og er derfor meget velegnet til anvendelse i krævende klimaer. Alesta AP er Qualicoat- og GSB-godkendt. Axaltas arkitektoniske kvalitetsprodukter fremstilles og testes individuelt i overensstemmelse med ISO 9000 kvalitetssystemer, der sikrer fremragende ydeevne og farvekonsistens. 

Philippe Leire, Axaltas salgschef for pulvermaling i Frankrig, siger: "Projektet La Marseillaise er en dobbelt succes. Det omfatter først og fremmest tilliden fra vores partner og kunde, der betror os udviklingen af unikke farver til et majestætisk projekt. Det omfatter også et enestående udstillingsvindue for et design, der vil engagere offentligheden i Marseille, solens by, i denne arkitektoniske perles kronjuvel." 

Se mere om Axaltas Alesta AP-serie af pulverlakker på www.powder.axaltacs.com, og yderligere om Ouest Alu på www.ouestalu.fr 

Om Axalta Coating Systems

Axalta er en førende global virksomhed, der udelukkende fokuserer på lakker og at give kunder innovative, farverige, smukke og bæredygtige løsninger. Lige fra mindre OEM-køretøjer, erhvervskøretøjer og reparationslakeringer til elektriske motorer, bygninger og rørledninger, er vores lakker designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten, og at få de materialer, vi dækker, til at holde længere. Takket være mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien, fortsætter de 13.600 mennesker i Axalta med at finde nye måder at servicere vores mere end 100.000 kunder i 130 lande bedre og bedre på hver eneste dag med de fineste lakker, påføringsystemer og teknologier. Få mere at vide på axalta.com og følg os @Axalta på Twitter og på LinkedIn.